fbpx

Clairvoyance

Spirituel rådgivning

Fra august måned 2020 til og med juni 2021 har jeg gennemført en clairvoyance uddannelse hos en af Danmarks mest kendte clairvoyante rådgivere og medier Sebbastian Lorantius. Gennem flere år har mine spirituelle evner udviklet sig og denne uddannelse har givet mig nye ”værktøjer”, som har gjort, at mit personlige engleteam er blevet beriget med flere og nye åndelige guider, og det har løftet mit arbejde med mine klienter på flere niveauer, bl.a. er styrken i min healing intensiveret kraftigt. Derfor kan jeg nu, med stor glæde og taknemmelighed betegne mig selv som ”clairvoyant healer og rådgiver”.
Jeg vil lige forklare lidt om, hvad clairvoyance egentlig er.

Hvad er clairvoyance:
Ordet clairvoyance stammer fra fransk og betyder egentlig klarsyn. Ordet bruges dog også til at dække klarhørelse og klarfølelse. En clairvoyant er en person, der rummer disse evner:

• Klarfølelse
• Klarhørelse
• Klarsyn

De 3 sanser er så højt udviklede hos clairvoyante personer, at de evner at indleve sig i andres ubevidste følelser, de hører ting, der ikke kan høres med det fysiske øre, og de ser ting og personer, der ellers er usynlige for det blotte øje.

Hvad gør en clairvoyant?
Personer, der besidder clairvoyante evner, får informationer og budskaber fra den åndelige verden. Alle har åndelige vejledere og skytsengle, og en clairvoyant hjælper dig med at modtage disse budskaber. Meget enkelt fortalt, stiller den clairvoyante sig selv til rådighed som kanal for og formidler af budskaberne. Alt i universet består af energier, der arbejder sammen på kryds og tværs og som vibrerer på forskellige frekvenser. Clairvoyante evner med deres stærke indfølingsevner at fornemme disse energier og deres frekvenser – og også dem, der ikke er manifesterede i den fysiske verden. Derfor kan en person med clairvoyante evner fornemme og kommunikere med den åndelige verden.

Det er vigtigt for mig at gøre opmærksom på, at alt hvad der sker under mine clairvoyance sessions sker i den højeste form for kærlighed til modtageren.

Der er stor erfaring med, at clairvoyance er et rigtig godt redskab at anvende:
• når du er kørt fast i livet.
• når du har svært ved at finde retning i livet. (f.eks. karrierevalg)
• når du ikke kan finde indre ro og er følelsesmæssigt udfordret.
• når du har brug for indsigt i noget, som trigger dig – eller bare generelt.

Clairvoyance er din kilde til indsigt og forståelse samt et mere harmonisk og afbalanceret sind. Åndeverdenen kender ofte sider af dig, du ikke selv er bevidst om. Efter du har fået åndernes indsigtsfulde råd og vejledning, vil du føle dig afklaret og inspireret til at skabe mere rum til lys og kærlighed i dit liv. Nogle gange løber du ind i udfordringer i livet, som du ikke selv kan løse. I de tilfælde er det en stor hjælp at søge hjælp i den spirituelle verden. Ofte ligger der nemlig budskaber uden for de fysiske sansers rækkevidde, og dine åndelige vejledere kan give dig den rådgivning, du har brug for.

Som clairvoyant terapeut og rådgiver fungerer jeg som talerør for åndeverdenen og kan viderebringe dig de budskaber, dine guider og engle ønsker at give dig. Du får afklaring af din fortid, vejledning til din nutid og indsigt i din fremtid. Du kan også få råd og indsigt i temaer som:

• Kontakt til afdøde & guider og engle
• Husrensning

Den åndelige verden ser sider af dig, som du måske ikke kender, og derfor kan clairvoyance yderligere hjælpe dig med at udvikle dig selv og finde nye potentialer.

Sådan foregår en clairvoyance
Vi starter med, at du får at vide, hvad jeg ser og mærker, der sker i dig lige nu. Herunder bl.a. hvad der vil være godt for dig at ”arbejde” med, hvad du skal forholde dig til for at komme videre, og hvilke gaver/opgaver der ligger foran dig ude i fremtiden.
Og til alt dette får du selvfølgelig nogle ”redskaber” at arbejde med, så du fremadrettet kan ændre dit liv i den retning, du ønsker det. Clairvoyancen afsluttes med de eventuelle spørgsmål du måtte have og ikke har fået svar på i løbet af sessionen.
Vi takker guiderne og englene for deres samarbejde og budskaber og siger farvel til hinanden.

En session varer typisk 1 time.
Pris: 800 kr.

Jeg kan varmt anbefale at tilmelde dig mit nyhedsbrev, så du løbende bliver orienteret om tilbud på behandlinger.
Du kan tilmelde dig her.